• 70 g chokolade
  • 70 g smør
  • 35 g mel
  • 2 æg
  • 70 g sukker

Hvorfor har jeg aldrig kendt til chokolade fondant?? Det ser så fancy ud, men det er faktisk overraskende nemt!
Herhjemme har vi tit lyst til noget sødt om aftenen, og nu er chokolade fondant blevet det helt store hit.

Jeg har desværre ikke fået købt sådan nogle fine hvide porcelænsforme endnu, så jeg bruger bare almindelige muffinsforme af papir (det betyder jo ikke noget for smagen  ;-))

Forvarm ovnen til 180 grader.

Smelt smør og chokolade over vandbad. Lad det køle af, og rør melet i.

I en anden skål piskes æggene, mens sukkeret langsomt tilsættes. Pisk indtil det bliver skummende og hvidt. Vend herefter æggesnapsen i chokoladen.

Ved brug af porcelænsforme, smøres disse og drysses med kakao.

Bages i 6-8 min.

Spises med friske bær eller is (prøv evt. den hjemmelavede kaffeis, som du finder opskriften på her)

Velbekomme! 🙂