• 1 bagel
  • kød fra et kyllingelår
  • 3 skiver tomat
  • 3 skiver agurk
  • en håndfuld ruccola
  • lidt rødløg
  • et par skiver jalapenôs
  • et drys tørrede tranebær
  • philadelphia flødeost til smørrelse på bagelen
  • Dressing efter eget valg. Jeg lavede en karrydressing.

Denne sandwich er en rigtig lækker en af slagsen. Det er en rigtig god frokost, som kan holde dig kørende langt hen ad dagen.
Bagels har ikke været et så kendt fænomen her i danmark, men er i løbet af de sidste par år blevet meget populære, og man kan sågar købe dem i en del supermarkeder nu om dage. Jeg plejer at gå efter de grove, da jeg synes groft brød er mere spændende, og så er det jo også sundest;) Man kan selv vælge, hvad der skal i ens bagel, jeg valgte i dag at lave den på følgende måde, da jeg havde noget kylling tilovers fra i går..

1. Varm din bagel i ovnen til den er lidt sprød.
2. Skær den midt over og smør begge sider med philadelphiaosten.
3. Kom først din vaskede ruccola på nederst i din bagel og fyld ellers op med resten af fyldet. Kom til sidst lidt dressing på og luk din bagel med den anden halve bagel. Velbekommen!

Af Mariam Farhat http://elskmedmad.blogspot.com.
Billede credit: JaBB, Creative Commons.