• Pandekager:
  • 110 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 3 æg
  • 2,5 dl mælk
  • 2 spsk olie
  • Kødfyld:
  • 250-300 g hakkekød (kan også erstattes med 2 store kyllingfiletter)
  • ½ stort, løg
  • 2 fed hvidløg
  • 8-10 champignon
  • 2 spsk tomatpuré
  • 2 tsk grillkrydderi
  • 2 tsk karry
  • 250 ml fløde
  • ½ dl vand
  • Diverse grøntsager (ærter, gulerødder, majs osv. - prøv dig lidt frem! :)) - jeg brugte en wok-blanding fra frost.
  • Salt
  • Peber
  • Evt. revet ost

Pandekagerne: Pisk mælk og æg sammen i en skål, og tilsæt derefter mel og salt. Til sidst blandes olien i. Pisk blandingen godt, og stil den i køleskabet i en times tid.

Fyld:
Hak løg og hvidløg fint, og svits dem i varm olie til de bliver bløde og gyldne. Tilsæt herefter champignon, og lad også dem blive brune. Bland resterende grøntsager i, og lad dem svitse i et par minutter. Tilsæt krydderierne. Kom kødet i gryden. Når kødet er blevet gyldent og lettere stegt (efter ca. 5 minutter), blandes tomatpuré, fløde og vand i.  Giv blandingen et opkog, og skru herefter ned, og lad det simre i 5 minutter. Tilsæt evt. lidt ekstra vand, hvis saucen er for tyk, og lad det stå nogle minutter indtil det får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Steg pandekagerne på en pande, og sørg for at der hele tiden er lidt (!) fedtstof på panden, så ikke pandekagerne sætter sig fast. Sørg desuden for at pandekagerne ikke bliver for tykke!
Fyld pandekagerne, og læg dem tæt op ad hinanden i et ildfast fad. Du kan evt. drysse lidt revet ost over pandekagerne, før du kommer dem i ovnen. Bag ved 200 grader, i ca. 15-20 minutter, eller indtil osten er gylden.
Velbekomme! 🙂