• SUKKERVAND:
  • 2,5 dl sukker
  • 1 spsk orangevand
  • 2 spsk blomstervand
  • 2,5 dl vand
  • CREME:
  • 1/2 l mælk
  • 1/2 l fløde
  • 5 spsk maizena
  • 2-3 spsk rosenvand
  • 2 pk toasttbrød (uden skorpe)
  • Finthakkede pistacienødder til pynt

Bland sukker og vand i en gryde ved medium varme. Når sukkeret er smeltet, tilsættes orange- og blomstervand. Rør godt og lad det koge ved middel varme, indtil sukkervandet bliver klar og får en honning-ligende konsistens (dog en smule tyndere).
Fordel brødet i en bradepande, og hæld sukkervandet over brødet, så det er godt vædet.
Kom fløde i en gryde ved middel varme, og bland lidt af mælken med maizena, indtil det er opløst. Hæld resten af mælken og maizena-blandingen op i gryden med fløde, og rør godt så det ikke brænder på. Når blandingen er blevet tyk og budding-agtig tilsættes rosenvand. Fortsæt med at koge lidt, indtil konsistensen igen bliver tyk. Tag gryden af varmen og fordel cremen jævnt over brødet.  Lad kagen køle lidt af, før du sætter den i køleskabet. Her bør den stå i mindst 4 timer.
Drys hakkede pistacienødder over kagen lige før servering.

Billedet er fra http://libanphenix.free.fr/cuisine/cuisine_00.htm.