• 1 dåse foul
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 spsk finthakket persille
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • Salt

Foul er noget af det bedste, man kan spise til sohur under Ramadan. Hvis ikke man er vant til at spise det, bliver det måske ikke ens livret, men godt er det! 😉

Foul er en klassisker fra det palæstinensiske morgenbord.

Hæld hele dåsens indhold op i en kaserolle, og varm det langsomt op. Når det koger, tilsættes citron, persille, hvidløg og olivenolie. Smag til med salt. Lad det småsimre i 3-4 min.

Kom hestebønnerne ned på en tallerken, og mos dem let med en gaffel. Det skal ikke moses helt til grød, men der må heller ikke være hele hestebønner. Anret på en tallerken, og kom evt. lidt olivenolie over, som på billedet.

Nydes varm, med arabisk brød til.