• 3 spsk olie
  • 1 kg kylling uden ben
  • 1 stort løg
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk kanel
  • 1 tsk ingefær
  • ½ tsk peber
  • 1 knivspids safran (kan erstattes med ½ tsk gurkemeje)
  • Vand
  • 1 spsk hakket persille
  • 1 spsk hakket koriander
  • 4 æg
  • 300 g filodej (jeg bruger de kinesiske dejplader man kan købe i fryseren hos arabiske grønthandlere)
  • 50 g smeltet smør
  • 200 g mandler
  • ½ tsk kanel
  • 2 spsk flormelis
  • 1 spsk blomstervand

Varm olien op, og tilsæt kylling og løgene. Tilsæt krydderierne og lad det simre i små 10 min.
Tilsæt vand (ca. 5 dl), persille og koriander. Lad det koge i 45 min. Sørg for at der hele tiden er vand i gryden, så kyllingen ikke brænder på.

Tag kyllingestykkerne op ad gryden, og skær dem i små strimler. Kom æggene i gryden, ét ad gangen, og rør forsigtigt indtil det bliver en tyk sauce. Tag gryden af varmen.

Brun mandlerne på en pande med lidt olie, og kom dem op i en skål. Tilsæt kanel, flormelis og blomstervand, og blend det hele godt i en blender.

Pensl dejpladerne med smeltet smør. Fordel kyllingen på dejpladen, og kom saucen over, og til sidst mandelblandingen. Du kan eventuelt bruge 2 dejplader til hver pastilla, alt efter hvor store du ønsker at lave dem, og hvilke dejplader du bruger. En fingerregel er, at fyldet ikke skal kunne ses gennem de rå dejplader. Luk dejpakken til – du bestemmer selv hvordan. I Marokko er de oftest flade og runde, men hvis du synes det er for svært, smager de firkantede sikkert lige så godt! ;-)
Smør pakkerne udenpå, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader, indtil de er blevet gyldne. Dekorer eventuelt med flormelis, kanel og knuste mandler.

Besaha! (Velbekomme! ;-) )