• 250g hakkekød
  • Kanel
  • 7. krydderi (kan undlades)
  • Salt
  • Peber
  • 1 kop frosne ærter
  • 1 stor spsk smør
  • 1 håndfuld mandler
  • 3 kopper ris
  • 1 spsk sha3riya (mini-spaghetti)
  • 5 kardemommekapsler
  • 2-3 nelliker
  • 1 kanelstang
  • 1 laurbærblad
  • Yoghurt naturel

Denne ret er noget af det nemmeste, mest simple og alligevel en af de absolut lækreste retter jeg kender.

Hakkekødet steges på panden med smør og krydres med kanel, 7.krydderi, salt og peber. Når kødet er gennemstegt, tilsættes ærterne. Lad det småsimre indtil ærterne er kogte.

Imens laves risen. Jeg steger først sha3riya til det er mørkebrunt og tilføjer derefter ris, vand, salt, kardemommekapsler, nelliker, kanelstang og laurbærblad. Lad risen koge et par minutter, og skru ned på svag varme, og lad risen stå i ca. 20 min. Derefter kan du lade risen hvile i ca. 10 min.

Når risen er færdig, kan kardemommekapslerne, nelliker, kanelstang og laurbærblad fjernes.

En håndfuld smuttede mandler steges på en pande med lidt olie, til de er gyldne. Lad dem evt. dryppe af på et stykke køkkenrulle efterfølgende.

Server risen på et fad med kød og mandler på toppen.

 

Retten kan nydes med yoghurt naturel.

Velbekomme! :)