• Dej:
  • 2dl lunken mælk
  • 50g gær
  • 100g blødt smør
  • 500g mel
  • 2 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 2 æg
  • -
  • Kanelremonce:
  • 150g smør
  • 85g sukker
  • 2 spsk kanel
  • 2 revet mellemstore æbler
  • en håndfuld hakkede hasselnødder
  • -
  • evt. glasur til pynt

I går aftes efter aftensmad sad jeg ved computeren og bloggede lidt. Der stødte jeg på en opskrift på kanelsnegle på Matildenspitze som bare så så lækre ud. Jeg var i forvejen lidt lækkersulten og fik bare vildt lyst til kanelsnegle. Så jeg fandt familieopskriften på kanelsnegle frem, og med inspiration fra den anden opskrift tilsatte jeg æble og nødder til fyldet. Den her opskrift på dejen er simpelthen bare så lækker. De bliver rigtig sprøde, luftige og saftige.

1. Opløs gæren i lunken mælk og tilsæt sukker, salt og blødt smør.

2. Tilsæt mel lidt ad gangen indtil det bliver en fast dej. Ælt den rigtig godt.

3. Tilsæt æg til sidst og ælt dem godt ind i dejen.

4. Lad dejen hæve en 1/2 time før du ruller den ud til en ca. 1/2 cm tyk firkant.

5. Bland ingredienserne til remoncen og fordel den i et tyndt lag på dejen. Her skal man ikke være nærig og man skal sørge for at komme godt ud til kanterne så det ikke bliver nogen tørre endestykker.

6. Rul firkanten sammen som en roulade og skær den ud i ca. 2 cm stykker. Kom dem på en bageplade med mellemrum i mellem og bag i ca. 20 min på midterste rille.

Pynt evt. med glasur. Velbekommen:)

Af Mariam Farhat http://elskmedmad.blogspot.com.