• Det skal man bruge (ca. 15 stk):
  • -
  • 50g gær
  • 2 dl mælk
  • 100g smeltet smør
  • 1 spsk sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg
  • 500g mel
  • (rosiner)
  • æg til pensling

Jeg har for et års tid siden smagt de lækreste saftigste boller nogensinde, som min veninde havde lavet i forbindelse med en fødselsdag. Hun har opskriften fra hendes mor, som simpelthen er kendt for hendes lækre boller. Så det var bare om at finde papir og blyant frem og ringe til hende. Det er en meget simpel opskrift (plejer brød ikk’ at være det?) og ens hænder bliver slet ikke klistret, weehee:D Hun gav mig grundopskriften på dejen, men man kan jo tilsætte gulerødder, chokolade, kerner eller hvad man synes er lækkert. Jeg lavede dem med rosiner, for det elsker jeg:)

Opløs gæren i lunken mælk og smør. Tilsæt sukker, salt og æg, og rør det sammen.
Tilsæt mel ca. 400g til at starte med, og rør godt rundt med en ske til dejen begynder at slippe. Tilsæt de sidste 100g lidt ad gangen til dejen har en passende konsistens. Den er rimelig lind pga smøren.
Lad hæve i ca. 30 min, hvorefter bollerne formes til ca. 15 stk, pensles og efterhæver i endnu 30 min.
Bag i midten af ovnen på 225grader ca. 10 min.

Spis dem lune med lidt hjemmelavet marmelade. Velbekommen!

Af Mariam Farhat http://elskmedmad.blogspot.com.