• ½ kg akkawi ost, som er afsaltet* og skåret i mindre rektangulære stykker
  • 300 gram revet mozarella, som også er afsaltet.
  • 1-1½ kop smeltet smør
  • ½ kg kunafah dej, taget ud af fryseren 2 timer før brug
  • 2 store spsk. sukker
  • 1 tsk. appelsinvand og 1 tsk. rosenvand
  • 1 fad (til ovn) med en diameter på 30
  • 2 store spsk. stuetempereret smør
  • ½ tsk. knafah pulver (farve) eller 2 dråber rød farve.
  • Hakkede pistacienødder
  • Til sukkerlage:
  • 3 dl vand
  • 3½ dl sukker
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. rosenvand

1. Pres begge oste så du kan komme af med så meget vand som muligt og læg dem sammen i en stor skål. Smuldr begge oste med fingrene og bland dem godt sammen.
2. Tilsæt sukker, orangevand og rosenvand – bland det godt sammen.
3. Nu skal kunafah dejen forberedes. Læg dejen i en skål og del den i 3 lige portioner.
4. Læg første portion i en foodprocessor og smuldr/hak det til mindre fine stykker. Hæld det over i en anden stor skål. Gør det samme med de 2 andre portioner.
5. Tilsæt smeltet smør (må ikke være for varmt!) og ælt med fingrene, til alle trådene er dækket med smeltet smør.
6. Tag bradepanden/fadet frem. Læg 2 store spsk. smør på midten og tilsæt kunafah pulveret/farve.
7. Bland farve og smør med dine fingrespidser og dæk hele bradepanden/fadet med det – bunden og væggen af fadet.
8. Tilføj ¾ del kunafah dej i bradepanden og fordel det jævnt – du må endelig ikke presse det hårdt ned. Lav en kant med dejen på 1 cm rundt om bradepandens væg, så du indkapsler osten.
9. Tilsæt osten og fordel det jævnt. Tag et køkkenrullepapir og pres forsigtigt ned over osten, for at opsuge ekstra vand. Gentag evt. med et nyt stykke køkkenrullepapir.
10. Tilsæt den sidste del (1/4) af dejen ovenpå osten, og fordel den jævnt og pres forsigtigt ned.
11. Bages i ovnen ved 200 grader på nederste rille i ovnen i 30-40 minutter, indtil kanten er gylden.
12. Tag den ud af ovnen og lad den køle i 5-10 minutter.
13. Tag et andet fad/bradepande som er større end det første fad (med kunafah) med en diameter på 32-35 og læg ovenpå det første fad, så de ligger modsat hinanden.
14. Vend hurtigt fadene så det der før var bunden nu er den farvede top.
15. Sukkerlagen (3 dl vand, 3½ dl sukker, 1 spsk. citronsaft, 1 spsk. rosenvand) er klar, og den overhældes kunafahen.
16. Del kagen i pæne størrelser og drys hakkede pistacienødder på hvert stykke kunafah.

Afsaltet*: Læg osten i en skål med koldt vand i køleskabet. Skift vandet mindst 1 gang og lad den være i køleskabet natten over.

Oprindeligt tilføjet på facebook gruppen Opskrifter til søstre.