Så det blev til denne indiske ret som består af lammekød, linser og en masse krydderier! Dertil fik vi hjemmebagte naanbrød som jeg havde fundet hos Cupcakeluv (jeg lavede halv portion); jeg skiftede bare toppingen ud med frisk koriander og sorte sesamfrø, nøj hvor blev de gode og helt perfekte til at dyppe ned i gryderetten! Derudover fik vi hjemmelavet mangochutney og mynteyogurt.
Lammegryden:
1. Skyl linserne i koldt vand og kog dem til de er halvt møre.
2. Skær kødet i tern og brun det i en tykbundet gryde. Tilsæt hakket løg, hvidløg, ingefær i tynde skiver, gurkemeje, masala, finthakket chili, spidskommen og salt. Dæk kødet med 2 dl vand og braiser det i 20-25 min. Væsken skal koges ind til det halve.
3. Tilsæt linser sammen med 4 dl vand, og kog det yderligere i 20-30 min. eller indtil linserne er helt møre.
4. Skær mangofrugten ud i passende stykker og kom dem i retten sammen med mango chutney.
5. Smag til med citronsaft, sukker, salt og giv retten et hurtig opkog. Tilsæt hakket koriander ved servering.
Til mynte-yoghurten blandes yoghurt med salt, peber, sukker og hakket mynte.
For fremgangsmetoden til naanbrødne se opskriften hos cupcakeluv. I stedet for at rulle dem ud til flotte runde brød, stræk heg dem bare med hænderne til formen man kan se på billederne.
Af Mariam Farhat http://elskmedmad.blogspot.com.

