- 2 bøffer af Oksefillet (engelskbøf eller andet kan også bruges)
- 2 fed hvidløg presset
- 1 spsk revet ingefær
- 1 håndfuld shiitake svampe (jeg køber mine i Egypten i en helsebutik i Cairo, men man kan sikkert også få dem her et sted)
- 1 håndfuld kantareller (hvis svampene er tørre blødgøres de selvfølgelig i varmt vand inden brug)
- 1 gulerod i tynde stave
- 1 forårsløg i tynde stave
- 1/2 brocolli i små buketter
- 1/2 bundt asparges i ca. 2 cm stykker
- 1 peberfrugt i tynde stave
- godt med teriyaki sauce
- salt og peber (ikke for meget salt da teriyaki saucen giver rigelig med salt)
- Sesamfrø
- evt. soyasauce
Denne japanske måde at tilberede oksefillet er simpelthen bare så lækker. Kødet forbliver dejlig mørt, grøntsagerne lækre sprøde og smagen fra Teriyaki saucen giver den en himmelsk smag. En sand Umami-ret. Man kan selv bestemme hvilke grøntsager der skal i. Det handler bare om at snitte grøntsagerne i passende størrelser, f.eks tynde gulerødsstave, da alt lynsteges og faktisk skal bibeholde noget af sin fasthed. Der skal stadig være bid i. Shiitakesvampe er de svampe som har højst proteinindhold og indeholder alle de 8 essentielle aminosyre. I Japan hvor den også har sin “origin” bliver er den meget populær hos vegetarer, pga dens høje proteinindhold. Man kan faktisk lave denne wok-ret uden kød, hvis man er vegetar eller ikke er en så stor kødelsker som jeg selv;)
Teriyaki-saucen er essentiel her. Den har samme farve som soyasovs, men med en tykkere konsistens. Den kan købes i de fleste store supermarkeder som føtex, ellers højst sandsynlig i orientalske købmand.
1. Salt og krydder kødet med lidt salt og peber og lad det stå til det har stuetemperatur. Lynsteg bøfferne medium i lidt olie (hvis nødvendigt). cirka 3-4 min på hver side, i en wok, en ad gangen hvis der ikke er plads.
2. Tag kødet af wokken og lad bøfferne trække i et par minutter, hvorefter de skæres i cirka 1 cm strimler og smides på wokken igen. Lynsteg et par minutter med cirka 4 spsk Teriyake. Når man kan se at kødet er blevet lidt karameliseret drysses list sesamfrø ud over og de tages af wokken.
3. I samme wok steges hvidløgen og ingefæren til de er lidt gyldne. Svampene tilsættes og lynsteges et par minutter. Nu tilsættes de andre grøntsager i wokken. Først gulerødderne og broccolien som stager med et par minutter, derefter resten (peberfrugt, asparges og forårsløg). Det hele steges til man synes de har fået den rigtige konsistens, altså ikke for bløde men heller ikke stadig rå.
4. Tilsæt nu køddet i wokken og lad det hele lynstege sammen et par minutter, så grøntsagerne rigtig får smagen fra kødet. Tilsæt evt. lidt mere teriyaki eller soyasauce hvis man har lyst.
Server retten med brune ris. Velbekommen.
Af Mariam Farhat http://elskmedmad.blogspot.com.