• Til Tærtebund:
  • 120 g hvedemel
  • 40 g flormelis
  • knivspids fint salt
  • 60 g koldt smør
  • 1 æggeblomme
  • 1-2 tsk. iskoldt vand
  • -
  • Til Rabarberfyld:
  • 50 g mandler
  • 2-3 stilke rabarber
  • 80 g cremefraiche 38 pct.
  • 2 spsk. honning
  • 1 spsk. flormelis
  • 1 tsk. maizena
  • knivspids salt
  • 2 æggeblommer
  • ¼ tsk. fintreven øko-citronskal
  • kornene af ½ stang vanilje
  • -
  • Til Crumbledej (øjemål):
  • mel
  • sukker
  • smør
  • -
  • Til Marengs:
  • 3 æggehvider
  • sukker (øjemål)

Fyldet fra den her tærte blev jeg inspireret af fra berlingske. Jeg havde brug for ny inspiration, noget som ikke kun var rabarber crumble eller rabarbertrifli, så jeg fandt den her interessante måde med fyldet, og den smagte herligt. Da man kun skulle bruge æggeblommerne fra æggene valgte jeg ikke at smide hviderne ud og lavede derfor en marengs til toppen.

Bland mel, flormelis og salt og smuldr smørret heri.
Tilsæt æggeblomme og en smule iskoldt vand og saml dejen hurtigt. Stil dejen koldt i mindst ½ time, før den trykkes ud i formen.

Smut mandlerne og skær dem i splitter.
Rens rabarberstilkene og skær dem i små bider på knap 2 cm.
Rør cremefraiche, honning, flormelis, salt, æggeblommer, citronskal og vanilje sammen. Vend rabarber og mandler i cremen og fordel fyldet i de små tærteforme.

Lav crumbledejen og fordel den over fyldet.

Sæt tærterne i ovnen ved 190 grader almindelig ovnvarme, placer dem i midten af ovnen og bag dem i ca. 20 min. i alt. De sidste 7-8 minutter gerne ved varm luft.

Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker til det bliver en lækker marengs. Kom den i en sprøjteposte og lav små kys ovenpå den færdigbagte tærte. Brug evt. en bundsenbrænder til lige at brune marengsen ellers kom den et par minutter i ovnen.

Lad tærten køle af, til den er lun og server dem med cremefraiche.

Af Mariam Farhat http://elskmedmad.blogspot.com.