• 175 g smør
  • 200 g mørk chokolade (god kvalitet)
  • 150 g brun farin
  • 150 g sukker
  • 130 g hvedemel
  • 3 æg
  • 70 g valnødder (og nogle enkelte til pynt ovenpå kagen)

Opskriften blev jeg inspireret af fra Mira’s blog, hvor hun har lavet de perfekte brownies, jeg har bare lavet en lille smule om på målene, men det gjorde dem i hvertfald ikke ringere:)

1. Bræk chokoladen i stykker og kom den i et vandbad sammen med smør. Lad det stille og roligt smelte sammen, mens du rører i det af og til. Når det hele er smeltet, kommes begge slags sukker i. Pisk til sukkeret er opløst.

2. Kom chokolademassen i en skål og tilsæt melen. Rør æggene i dejen et ad gangen. Dejen bliver meget elastisk og slipper næsten skålens kanter. Hak nødderne i lidt mindre stykker (ikke for små) og kom dem i. Hæld dejen i en form på ca. 22×30 cm beklædt med bagepapir, og bag ved 170 grader i ca. 30 min.

Af Mariam Farhat http://elskmedmad.blogspot.com.