• 175g smør
  • 250g sukker
  • 4 æg
  • 4 bananer
  • 1 dl kold kaffe
  • 1 tsk vanilie
  • 1 tsk kanel
  • knivsspids stødt nellikker og kardemmome
  • 220g mel
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 50-75g nødder
  • 50g mørkchokolade + 100g til glasur
  • 1 Daimbar

Banankage skal være rig på chokolade og nødder og ikke mindst være dejlig saftig med så meget banan som muligt. Der findes mange forskellige opskrifter på banankage, men mange er lidt tørre synes jeg, der bliver brugt for meget mel. Her er min udgave som jeg udfra mange opskrifter har eksperimenteret mig frem til.
1. Sukker og smør røres sammen til det er hvidt og blødt. Æggene piskes i et ad gangen. Rør godt mellem hvert æg.

2. Bananerne moses med kaffen, og tilsættes. Tænd ovnen på 180 grader -ikke varmluft.

3. Melen blandes med bagepulver og alle krydderierne, og sigtes i blandingen lidt efter lidt under omrøring med dejskraber. Hakket nødder og chokolade vendes i dejen.

4. Dejen hældes i en smurt form, eller en form med bagepapir, og bages i en ad de nederste riller i ca. 40 min.

5. Hak resten af den mørkechokolade mens kagen bager i ovnen. Når kagen er færdig kommes den hakkede chokolade på den stadig varme kage og man kan efter nogen sekunder begynde at spredes den smeltede chokolade ud over hele kagen.

6. Daimen hakkes også i mindre stykker og spredes udover kagen når den smeltede chokolade er halvt størknet.

Af Mariam Farhat http://elskmedmad.blogspot.com.