- olie til svitsning
- 200 g kikærter (1 dåse)
- 100 g lyse linser
- 250 g okseinderlår i bittesmå stykker (1cm)
- 1 bundt finthakkede friske koriander
- 1 bundt finthakkede bredbladetpersille
- 3 stilk bladselleri i bittesbittesmå stykker (synes personligt ikke om at man kan tygge på dem)
- 1 løg, finthakkede
- 150 g færdigkogt ris (eks. jasminris)
- 2 pakker marokkansk safran (kan undlades)
- 200 g tomatkoncentrat
- 1 bouillon terning
- 1 eller 2 æg (efter smag)
- 2 spsk. mel rørt ud i en skål koldt vand
- 1,5 liter vand
- salt og peber
1 del:
Løg, bladselleri, koriander og persille svitses i olien i en stor gryde. Derefter tilsættes kikærter, linser og til sidst kødet som skal brunes.
Safran, bouillonterning (smuldret), tomatkoncentrat, salt og peber kommes i. Kom 1,5 l vand i gryden og lad det koge op. Skru derefter ned for varmen og lad det koge i 1 time.
2. del:
Skru op for varmen og hæld melblandingen i suppen, skru ned igen. Tykner i omkring 15 min.
3. del:
Risen kommes i samt æggene der er slået ud i en skål. Giv det 2 -3 min under låg og tag gryden af blusset.
Smager himmelsk med chebakia og dadler som tilbehør.
Oprindeligt tilføjet på Munidas forum Munida.dk/forum. Photo credit: Harira from rofi.