- 300 g mel
- 200 g semolina
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- 1 spsk gær
- Vand
Der findes næsten ingen marokkansk ret (bortset fra couscous), der ikke spises med brød. Og det kan være batbout, eller almindelig marokkansk brød. Typisk spiser man det egentlig med almindelig marokkansk brød, men jeg kan bedre lide at spise med batbout, fordi det ikke ligger så tungt i maven 🙂
Opløs gæren i 2 dl lunken vand, og tilsæt salt, sukker, mel og semolina. Bland det godt, og tilsæt vand, indtil dejen samler sig og lige netop slipper bordet.
Lad dejen hæve i 20 min.
Del dejen i små bolde (alt efter hvor store du ønsker brødene), og lad dem hvile tildækket et lunt sted i 5 min.
Rul boldene flade som pandekager – ca. 2-3 mm tykke. Lad dem hæve i 10 minutter mere.
Steg brødene på en varm pande, uden fedtstof. Brødene skal gerne hæve på panden, således at de bliver hule indeni. Brødene skal vendes jævnligt på panden.
Velbekomme! 🙂