- DEJ:
- 2 dl mælk
- 4 dl vand
- 2 spsk blomstervand
- 6 dl mel
- 2 spsk bagepulver
- 1 spsk vaniljesukker
- 3 spsk sukker
- FYLD (ashta):
- 5 dl mælk
- 5 dl fløde
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk blomstervand
- 3 spsk sukker
- 6 spsk maizena majsstivelse
- 200 g mascapone/flødeost
- SUKKERVAND (ater):
- 225 g sukker
- 1½ dl vand
- 1 tsk citronsaft
- 1 tsk blomstervand
- Hakkede pistacienødder til pynt
Bland alle de våde ingredienser i en skål, og alle de tørre ingredienser i en anden skål. Hæld herefter de tørre ingredienser i skålen med de våde, under omrøring. Lad dejen hvile tildækket i en times tid.
Imens laves fyldet.
Kom mælk, fløde, blomstervand, vaniljesukker og sukker op i en gryde, og bring det langsomt i kog. Tilsæt herefter maizenaen mens der piskes godt. Lad det koge ved svag i 15-20 min, indtil det får et tyk, grødet konsistens. Tag af varmen, og stil den på køl. Når den er kølet helt af, tilsætter man mascapone/flødeost. Dette kan dog undlades, men vil gøre fyldet lækker og cremet.
Steg pandekagerne på en tør pande – og kun på den ene side! Når du kan se at pandekagen netop er gennembagt, og at dejen på toppen ikke længere er flydende, er pandekagerne færdige. Så snart du har taget en pandekage af panden, skal den hvile 5-10 min, hvorefter man skal folde den til en kræmmerhus. Det er vigtigt at pandekagerne hverken er for kolde eller varme når dette sker, da de ellers ikke vil kunne lukkes.
Kom fyldet i en frysepose, klip et lille hul, og fyld de små pandekager med fyldet.
Hak pistacienødder, og brug dem som pynt på toppen.
Serveres med sukkervand: Bland vand, sukker, blomstervand og citronsaft i en gryde, og lad det koge op, indtil det får en sirup-agtig konsistens. Lad det afkøle lidt, og hæld det over atayef’ene.