• 50 g gær
  • 4 dl mælk
  • ½ tsk salt
  • 50 g sukker
  • 1 dl olie
  • 650 g mel
  • Æg til pensling

Findes der noget bedre end lune boller med smør om morgenen? 😉

Jeg har prøvet mange forskellige opskrifter, men synes simpelthen, at denne er en af de absolut bedste! Så den skal I da ikke snydes for..

GIVER CA. 20 BOLLER

Varm mælken (jeg varmer det i mikrobølgeovnen) til den er fingerlun, og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker og olie og hæld derefter melet i lidt efter lidt. Dejen skal stadig være blød men ikke klistret.

Ælt dejen godt, form bollerne efter ønsket størrelse (husk at de hæver en del) og lad dem hæve en times tid et lunt sted.

Pensl bollerne med æggevask (æg pisket op med lidt mælk) og bag dem ved 200 grader i 13 minutter, eller til de er gyldne.

Må meget gerne spises nybagte – så smager de langt bedre! 🙂

Velbekomme 🙂