• 50 g smør
  • 3 dl mælk
  • 1 pk gær
  • 50 g sukker
  • ½ tsk salt
  • 500 g mel
  • KAGECREME
  • 45 g kagecreme-pulver
  • 2 dl mælk
  • FYLD:
  • 150 smør
  • 300 g brun farin
  • 4 spsk sirup

Hvis man er fynbo, så ved man hvordan en brunsviger skal smage, og i den grad også hvordan den ikke skal smage. Der er ikke noget værre end en brunsviger, hvor “snasket” ikke er andet end sukkerkrystaller, der sidder fast i tænderne! Se, hemmeligheden bag enhver fynsk bagers brunsviger hedder KAGECREME! Derfor får I her den ultimative opskrift på en god, fynsk brunsviger – præcis som bageren laver den.

Smelt smør, og lad det afkøle.

Lun mælken – evt. i en mikrobølgeovn – indtil den er fingerlun. Opløs gæren heri, og tilsæt sukker, salt, mel og den afkølede smør. Bland godt. Dejen vil være meget klistret – men det skal den også være.

Drys lidt mel over, og stil den ti hævning et lunt sted i ½ time.

Forvarm ovnen til 175 grader, alm. ovn.

Imens piskes mælk med kagecreme-pulveret i nogle minutter.

Smelt smør i en kasserolle, tilsæt brun farin og sirup og bland godt. Vend herefter kagecremen heri.

Smør en stor bradepande (35×40) eller beklæd den med bagepapir, rul dejen ud og læg den i formen.

Lav nogle små fordybninger i dejen med håndfladen, eller med dine fingre, og skab en lille kant på kagen. Hæld nu fyldet over.

Bag brunsvigeren i 25-30 min, 175 grader.