• 170 g sukker
  • 3 æg
  • 2 tsk vanilje
  • 120 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g smør (stuetempereret)
  • 2 modne bananer
  • 200 g mørk chokolade

Banankager er generelt nogle af de nemmeste og hurtigste kager at lave! Den her lavede min svigerinde til mig for nyligt, og selvom banankager generelt ikke er min favorit, så var den her altså noget andet. Let og luftig og bare vildt lækker!

Pisk æg og sukker luftigt i nogle minutter. Bland mel, vanilje og bagepulver i en skål med stuetempereret smør, skåret i små tern. Vend melblandingen og smørret i æggesnapsen lidt ad gangen med en dejskraber. Vend til sidst moste bananer og 100 g grofthakket chokolade i dejen. Hæld dejen i en smurt springform, og bag ved 175 grader i 50-60 min. Når du kan stikke en kniv i kagen, uden at der kommer dej på kniven, er kagen færdigbagt.

Fordel 100 g finthakket mørk chokolade over den varme kage, så det smelter, og pynt med valgfri bær 🙂