• SPYD:
  • 500 g kyllingfilet
  • ½ lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk frisk ingefær
  • 2 spsk sojasovs
  • 1 tsk fish sauce
  • 1 spsk brun farin
  • 1 spsk sriracha sauce
  • Saften fra 1 lime
  • PEANUTSAUCE:
  • 2 spsk kokosmælk (den "fede" mælk)
  • 6 spsk creamy peanut butter
  • 1 tsk honning
  • 2 spsk sojasovs
  • 2 tsk fish sauce
  • 1-2 tsk sriracha sauce (efter ønsket styrke)
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • Saften fra ½ lime
  • Evt. peanuts

På vores første rejse til Malaysia stødte vi på disse lækre kyllingespyd overalt, og med god grund! Det blev min mands favoritspise med den cremede peanut sauce til. Det er nu lykkedes mig at finde frem til en opskrift som jeg selv synes rammer ret godt på smag. 

Skær kyllingen i fine strimler, ca. 1 cm brede, og stil til siden mens du laver marinaden. Finhak løg, hvidløg og ingefær, og bland det med de resterende ingredienser til marinaden i en foodprocessor indtil den bliver glat. Hæld marinaden over kyllingen og lad den marinere i min. 1 time (jo længere, jo bedre) i køleskabet. 

Imens kan du lave peanut saucen. Bland alle ingredienserne i en foodprocessor. Når jeg skriver den “fede” mælk, så er det fordi at kokosmælk på dåse ofte efterlader en top af fed kokosmælk og et bundfald af den helt tynde kokosmælk. Juster evt. konsistensen med den tynde kokosmælk. Jeg tilsætter selv finthakkede peanuts, det synes jeg giver lidt lækker crunch, men kan sagtens udelades 🙂 

Når kyllingerne har marineret, sættes de på spyd og grilles på kulgrill eller paninigrill. Jeg har selv brugt sidstnævnte, men har man hverken den ene eller den anden grill, kan man benytte grillfunktionen som de fleste ovne har. Spydene er færdige når de er blevet pænt gyldne på overfladen. 

Velbekomme! 🙂