• Dej:
  • 1½ kg mel
  • 15 g gær
  • ½ kop mælk
  • ½ kop olivenolie
  • Vand til passende konsistens (ca. 2½ kop lunkent vand)
  • Fyld:
  • 500 g hakkekød (lam, kalv eller okse)
  • 4-5 løg
  • 2 ds hakkede tomater (eller 6 friske som man selv skræller og hakker)
  • En håndfuld pinjekerner
  • Salt
  • Peber
  • Det 7. krydderi.

Dejen æltes godt og sættes et lunt sted i ½ time. Udstik med et lille te-glas små runde cirkler.
Steg løgene i lidt olie til de bliver bløde, og tilsæt kødet. Lad det blive let gyldent før du tilsætter tomater og pinjekerner. Tilsæt krydderier efter smag.
Placér 1-2 tsk af fyldet midt i cirklen, og klem 4 ‘hjørner’ sammen (se billedet). Hellere lukke dem lidt for meget, end for lidt, da de kan åbne sig lidt i ovnen.  Smør et stort fad med olie, og placér sfiha’erne derpå. Bages ved 250 grader indtil de er blevet flotte gyldne.

Velbekomme!

 

Billede credit