• 3 citroner
  • 1 liter koldt vand
  • 4 spsk sukker

GIVER 1 LITER

Min mand drikker tunesisk lemonade i spandevis, når vi besøger Tunesien. Det er en meget udbredt drink – og med god grund! Den køler godt i varmen. OG så er den latterligt nem at lave 😀

Skræl citronerne – hos min svigerfamilie efterlader de en del af det hvide (mellem den gule skræl og frugten), da de godt kan lide den lidt bitre smag det giver. Men det er smag og behag 🙂

Del citronerne i to og fjern stenene. Kom citronerne i blenderen med vand og sukker. Blend i 1 minuts tid, rør rundt og blend igen. Smag til undervejs, og justér smagen med citron, vand og sukker. Sigt frugtkødet fra, og nyd din lemonade dejlig kold.

Pssst…! På min Instagram-profil (yasalamdk) finder du fremgangsmåden på video 🙂