Jeg elsker simpelthen bare det indiske køkken med alle deres smagfulde krydderier og jeg har før eksperimenteret lidt med f.eks deres Chicken Biryani. Det er faktisk en mege nem ret hvis man bare har alle dens krydderier liggende, specielt gharam masala som er det essentielle krydderi i retten. Jeg ville så gerne have mangochutney til, da jeg elsker kombinationen af det stærke og det søde, men manden orkede ikk at tage ud for at købe det. Så jeg valgte at lave en selv, og den blev overraskende god:)
Lamb curry
1. Svits de hakkede løg med den grove gharam masala indtil de er let brunet. Tilsæt de hakkede hvidløg og koriander og lad dem snurre lidt. Tilsæt lammeternene og brun på alle sider.
2. Tilsæt nu de hakkede tomater og resten af de stødte kryderier incl. gharam masala og bring retten i kog. Skru ned og lad den stå og små simre i ca. 45 min eller indtil lammekødet er mørt.
3. Inden curryen skal serveres tilsættes yogurten og den simre lige de sidste par minutter.
Server m. basmatiris, mangosalat, naanbrød og mangochutney.
Mangochutney
1. Svits løget med chilien. Pas på chilien ikke brænder på.
2. Tilsæt mango, ananas, ingefær, hvidløg og tranebær og lad det snurre i et par minutter.
3. Tilsæt nu brunfarin, eddike og ananassaften og bring det i kog. Krydr med salt, peber og karry og skru ned. Lad chutneyen stå og småsimre i en halv times tid. Afkøl og server som tilbehør. Resten smides på glas i køleskabet til en anden god gang:)
Af Mariam Farhat http://elskmedmad.blogspot.com.


