• 30 g gær
  • 250 ml lunken vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 3 spsk olivenolie
  • Ca. 8 dl mel
  • 1 dåse tomatpure
  • 300 g tomat passata
  • 1 spsk oregano
  • 1 tsk salt
  • 1 fed hvidløg
  • 2-3 kugler frisk mozzarella
  • Frisk basilikum
  • Kylling
  • Champignon
  • Ananas

Jeg har lavet pizza på mange forskellige måder i tidens løb. Men nu tror jeg endelig, jeg har fundet THE pizza! Lækker sprød bund, og fyldet præcis som man ønsker det.

Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, sukker og olie, og til sidst melet (jeg elsker at erstatte lidt hvedemel med grahamsmel) lidt ad gangen. Dejen skal være lidt klistret, da man under æltningen kan tilsætte mere mel. Sørg for at ælte dejen godt. Jo længere tid, jo bedre. Den skal være glat og smidig, når du stiller den til hævning. Pensl dejen med olivenolie, og stil den til hævning et lunt sted i en time.

Varm ovnen op til 250 grader med en bradepande i ovnen. Når pizzaen skal bages, skal den lægges på en brandvarm bradepande.

Efter hævning deles dejen i 2-3 kugler, som rulles ud og lægges på bagepapir. Fordel tomatpuré over pizzadejen.

Bland passata med oregano, salt og hvidløg, og fordel et jævnt lag over pizzaen.

Skær mozzarellaen i tynde skiver, eller fordel det med hænderne i små stykker.

Kom herefter det ønskede fyld på. På denne havde jeg kylling, champignon, ananas og pølser (for mine børns skyld 😅).

Bag pizzaen i ca 10 min, eller ind til dejen er gylden under og i kanterne.

Fordel frisk basilikum over pizzaen, og evt hvidløgsolie (bland olie med hvidløg og friskhakket bailikum).

Velbekomme!